WIKI OF DENMARK

Park Alle 7
Carlo Wichmann Madsen er født 30. januar 1922 på fødselsanstalten i Århus.
Carlo døde 26. august 1994 i Ikast.
Carlo blev gift 21. april 1950 i Ikast kirke med
Elin Brun Thygesen.
Elin er født 5. januar 1930 på fødselsanstalten i Århus (datter af Søren Thygesen)
Elin døde 29. oktober 1958 på Herning sygehus.
De fik børnene:
Kirsten, der er født 17. juni 1951 på Østergade 60 i Ikast
Søren, der er født 21. juli 1953 på Kjellerup sygehus
Carlo bliver gift igen med Rita Alstrup Pedersen
Rita er født 29. august 1940 på Kristiansgade 13 i Ikast.
Rita døde 11. juni 2004 i Ikast
Så vidt jeg har kunnet finde ud af, fik de 2 sønner:
Lars
Hans
Carlo opvoksede hos sine adoptivforældre i Grædstrup.
Som ung student kommer Carlo til Ikast, og blev forretningsfører på Ikast Skaanerfabrik, her virkede han til han i 1958 overtog fabrikationen af "Ami" dameundertøj og badetøj.
Han byggede 1. etape af fabrikken på Park Allé.
Senere specialiserede WICHMANN MADSEN sig udelukkende i fabrikation af bade og fritidstøj under navnet "Wiki of Denmark" og han udvidede fabrikken flere gange på Park Allé, ligesom der byggedes et stort væveri på Eli Christensens Vej.
Pladsen på Park Allé blev alligevel for trang, for den stadig voksende produktion, og da lejligheden bød sig, købte Carlo i 1969 "Alundco"'s næsten nyopførte fabrik på Lollandsgade i Herning.
Derefter disponerede Carlo over et samlet fabriksareal på ca. 6000 kvm. og omkring 130 ansatte.
På trods af at virksomheden har krævet meget, har Carlo dog afsat tid til at virke for andre, både indenfor tekstilindustrien og sin egen by.
Han har været formand for jysk fabrikantfore-ning, i tekstilfabrikantforeningens bestyrelse og direktør for det nye Mart i København, Scandinavian Fashion center, og Carlo har været medvirkende til mange af de gode resultater, der er opnået for tekstilindustrien her i herredet.
Carlo var også med i sognerådet fra 1966.
Ud over alle disse interesser fik Carlo også tid til at gå på jagt, og sommeren tilbragte han i familiens dejlige sommerhus i Fjellerup.

Østergade
47 (Fra dec 1996 blev adr. Park Allé 1)

Elin,
Carlo og Rita gravsted